Skyldig i forsøg på manddrab i jalousisag

En 43-årig mand fra Jyderup er kendt skyldig i sidste år at have forsøgt at dræbe en anden mand, som han mente hans kæreste havde en affære med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var jalousi, der sidste år i april fik en 43-årig mand til at stikke en 46-årig mand med kniv på Lerchenfeldvej i Kalundborg. Torsdag blev den 43-årige kendt skyldig i forsøg på manddrab, skriver sn.dk.

Klokken var lidt over 10 den 29. april, da den 46-årige blev stukket 3 gange og efterfølgende måtte flyves til Rigshospitalet, hvor han dog sneer på dagen blev meldt uden for livsfare.

Manden forklarede samme dag til politiet, at han var jaloux på den 46-årige, fordi han mente, at hans kæreste havde en affære med ham.

Forsvar: Handlede i affekt

I retten torsdag forsøgte han sammen med sin forsvarer at overbevise dommere og nævninge om, at han handlede i affekt, og at handlingen skulle takseres til grov vold i stedet for forsøg på manddrab, men retten valgte at kende ham skyldig efter den mere alvorlige paragraf om forsøg på manddrab.

Længden på straffen vil blive udmålt på onsdag i næste uge.

 


Nyhedsoverblik