Skyder sommerferie i gang i skolekøkken

En flok børn fra Nykøbing Falster skyder sommerferien i gang ved at skynde sig tilbage til skolen. Dog ikke for at lære matematik eller dansk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom skoleklokken i fredags ringede ud til ferie, så er der alligevel 20 børn, der har valgt at indfinde sig på en skole i Nykøbing Falster

- Det er fordi vi skal lære, hvordan man laver sund mad, siger Hannah Christiansen fra Nykøbing Falster.

Over 2000 børn i hele landet
Men de er ikke de eneste. Der er nemlig omkring 250 børn i vores del af regionen, og ca. 2000 børn i hele landet, der i løbet af sommerferien går i skolekøkkenet for at lære noget om sund mad.

- Det er virkelig sjovt, og jeg kan rigtig godt lide at lave mad, siger Oliver Nielsen fra Nykøbing Falster.

Frivillige voksne underviser
Bag projektet står Fødevare og Landbrug, 4H og Rema100, mens hundredvis af frivillige voksne gør det muligt for børnene at komme i køkkenet. I alt undervises der i sund mad på 13 skoler i vores del af regionen.


Nyhedsoverblik