Skubbede mekaniker væk og stjal bil

Foto: TV ØST

En medarbejder på et autoværksted i Rørvig blev torsdag frarøvet en bil, mens han stod ved siden af den.

Torsdag eftermiddag anmeldte en mekaniker på et autoværksted i Rørvig, at en kundebil var blevet stjålet.

Mekanikeren havde stået ved siden af bilen, der netop var blevet tændt, da en fremmed mand kom forbi, puffede mekanikeren væk og kørte i bilen med retning mod Rørvigvej.

Et par timer senere blev han anholdt af Østjyllands Politi. Biltyven var sejlet med Molslinien fra Odden-Århus, og da politiet forsøgte at stoppe bilen, kørte han ind i en politibil, der afskar ham vejen.

Det viste sig, at manden tidligere har fået frakendt kørekortet, og muligvis var påvirket af euforiserende stoffer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App