Skraldemand dømt i sag om påkørsel

I maj sidste år påkørte en skraldemand den forankørende billist. Mandag fik han stadfæstet en bøde på 2.500 kroner og frakendelse af kørekortet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Østre Landsret har mandag slået fast, at den skraldemand, der sidste år påkørte den forankørende billist, skal betale 2.500 kroner i bøde og får frakendt sit kørekort.

Sidste år i slutningen af maj, kørte en skraldemand ind i den forankørende bil. Det skete mellem Tuse og Trønninge. Der sad to personer i den bil, skraldemanden påkørte, og de pådrog sig flere skader. Den ene fik brud på bækkenet og brud på en lændevirvel.  Skraldemaden kom ikke til skade. Det skriver Sjællandske.

”Ikke min fejl”

Skraldemanden har nægtet sig skyldig hele tiden. Han mente ikke, at han havde tid til at bremse, da bilen foran skulle dreje til venstre i krydset mellem Landevejen og Trønningevej.

Både byretten og landsretten mente dog, at skraldemanden havde tid nok til at bremse, og derfor er han blevet dømt for, at han ikke udviste nok opmærksomhed i trafikken. Skraldemanden overholdte dog hastighedsgrænsen.

Ny køreprøve

Skraldemanden skal op til en ny køreprøve inden for et halvt år, hvis han ønsker at beholde sit kørekort.

Det skriver Sjællandske.dk


Nyhedsoverblik