Skoler plages af elektroniktyve

Foto: TV ØST

Flere af regionens skoler er hårdt ramt af tyve. Gerningsmændene går typisk efter it-udstyr, og antallet af indbrud er steget klart i forhold til tidligere år.

It-udstyr og andet inventar forsvinder i højere grad end før fra skoler i hele regionen. Både Midt- og Vestsjællands og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi melder om flere indbrud på skolerne, og det er især computere og tablets, gerningsmændene går efter.

Læs også: Vægtere snuppede tyv under indbrud

- Vi ser helt sikkert en stigende tendens - skolerne udsættes for klart flere indbrud i dag end bare for få år siden, siger politiinspektør Steen Nørskov fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, uden dog at sætte konkrete tal på stigningen.

Læs også: 16-årig dreng anholdt efter indbrud på skole

Han kan dog se en klar stigning i antallet af indbrud på skolerne siden 2009, som er så langt tilbage, som han har undersøgt tallene.

Indsatser mod indbrud

I nabopolitikredsen melder pressemedarbejder Martin Bjerregaard om 11-13 anmeldelser om indbrud på skoler i alle årets måneder på nær februar og oktober, hvor tallet var det dobbelte. Tendensen får nu Midt- og Vestsjællands Politi til at sætte gang i en kampagne, der kan dæmme op for de mange indbrud, og i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tænker man i samme baner.

Læs også: Skoler plaget af jule- og nytårsindbrud
Læs også: Hundelufter opdagede skoleindbrud

- Det er tankevækkende, at der er så mange indbrud på skolerne. Det får os til at overveje, om vi skal lave en særlig præventiv indsats for at få skolerne til at sikre det elektroniske udstyr bedre, siger Steen Nørskov fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App