Skolelukning koster naboer 3.000 kroner om året

Lukningen af Hyllinge skole vil betyde, at varmeregningen stiger for naboerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ikke bare bliver området fattigere uden skole. Det kommer også helt konkret til at koste penge for naboerne, hvis Hyllinge Skole lukkes.

Det skriver Sjællandske.

En lukning af Hyllinge Skole betyder nemlig, at fjernvarmekunderne tilknyttet Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværker hver står tilbage med en årlig regning på omkring 3.000 kroner.

Værket er et andelsselskab, hvor skolen er en af de største kunder.

Andelshaverne siger til avisen, at de nu frygter, at deres huse bliver usælgelige.

- Skolen er bare første bud. Det er hele bysamfundet, der står i forfald, siger Trine Mangor til avisen.


Nyhedsoverblik