Skoleelever til parade i slud

7.B. fra Vemmelev Skole brugte fredagen hos Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

7. B fra Vemmelev Skole stod klar til parade hos Gardehusarregimentet fredag formiddag i slud. Herefter deltog eleverne i et program, der bød på såvel foredrag ved Regimentschefen, og rundvisning i den historiske samling og hos Hesteskadronen. Efter frokost klædte eleverne om til idræt. 

- 7. B´s besøg var blot et af mange som eleverne skal på i de kommende år. Formålet med initiativet er, at eleverne skal lære om de arbejds- og uddannelsesmuligheder der findes på en mangfoldig arbejdsplads som Gardehusarregimentet. Det handler således ikke kun om, at eleverne skal lære om soldaterfaget – de skal også stifte bekendtskab med alle de andre jobfunktioner der findes på en mangfoldig arbejdsplads, fortæller Karsten B. Vester fra RelationsNetværket – der har taget initiativ til ”Virksomheder adopterer skoleklasser”. 

Håber på gode ambassadører

- Ved Gardehusarregimentet er social ansvarlighed en del af vores virksomhedskultur, hvorfor vi også gerne støtter op om ”Virksomheder adopterer skoleklasser”. Gardehusarregimentet vil også gerne være med til at understøtte idéen om social ansvarlighed ved at adopterer en skoleklasse fra Vemmelev Skole, som ligger i lokalområdet. Så håber vi selvfølgelig også på, at vi får nogle gode ambassadører for Gardehusarregimentet i form af 7.B fra Vemmelev skole, siger oberst, kammerherre Tommy M. Paulsen, Chef for Gardehusarregimentet. 

Adoptionen mellem Vemmelev Skole og Gardehusarregimentet er som nævnt en del af RelationsNetværkets initaitiv: Virksomheder adopterer skoleklasser. RelationsNetværket er et netværk af private og offentlige virksomheder der arbejder med HR, Ledelse, Trivsel, Social Ansvarlighed og Forretning. 

Karsten B. Vester har oploadet videoen via www.tveast.dk/sendvideo nedenfor af morgenens parade: 


Nyhedsoverblik