Det har vakt stor frustration, at omkring 25 børn fra Rønnebæk Skole i det nye skoleår ikke længere kan tage bussen hjem, når de har fri.
Sjællandske skriver mandag, at besparelser i Næstved Kommune gør, at børnenes fast bus 683 ikke længere standser ved Dyssegårdsvej, Vendepladsen, hvor børnene førhen stod af. Nu kan de i stedet blive sat af 4-5 kilometer fra stoppestedet efter først at have kørt i bus en halv time mod 20 minutter tidligere.
Forældrene til de berørte børn kalder det over for avisen en kæmpe serviceforringelse, og konsekvensen kan blive, at de bliver nødt til at flytte.
I Næstved Kommune vil Søren Revsbæk, der er formand for teknisk udvalg, se på sagen når han kommer tilbage fra ferie, hvilket sker i dag mandag.