Skolebestyrelse: Kommune handler ikke på PCB-frygt

Foto: TV ØST

For 4 år siden gjorde Årby Skole Kalundborg Kommune opmærksom på, at de frygtede PCB. Skolen er endnu ikke blevet undersøgt.

Skolebestyrelsesformand og far på Årby Skole, Thomas Profft, er træt af at vente på Kalundborg Kommune.

I 2010 gjorde skolen opmærksom på, at de frygtede det giftige stof PCB i én af skolens bygninger. Skolen har brede fuger, hvor man er bange for, at der kan være PCB inden- og udenfor. 

Læs også: Årby Skole i Kalundborg frygter PCB

Men kommunen har ikke været ude på skolen og undersøge bygningen, og det kan Thomas Profft ikke forstå. Først næste år vil kommunen undersøge skolen for stoffet.

- Det er da ikke sjovt at sende sine børn i skole hver dag, når man ved, at de kan få giftstoffer i sig, siger han.

 

Samme arkitekt som Nyrupskolen

Den bygning, skolen frygter indeholder PCB, er tegnet af samme arkitekt og opført i samme år som Nyrupskolen. Her fandt man i 2012 alt for høje PCB-tal, og det er derfor, Årby Skole frygter giftstoffet på deres skole.

Borgmester Martin Damm har ikke ønsket at udtale sig. Men han siger, at kommunen er igang med at undersøge kommunens bygninger og næste år vil lave flere prøver.

02:31 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App