Skole holder lukket efter røgudvikling

Politiet efterforsker røgudvikling på Marievangsskolen i Slagelse som påsat. Alle elever har fået fri og skolen holder lukket de næste par dage på grund af røgskade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Al undervisning på Marievangsskolen i Slagelse er aflyst og skolen er lukket mandag og tirsdag efter brand, der formentlig er påsat. Det oplyser skolens leder, Helle Guillaume Jensen, til Sjællandske.  

Klokken 09.37 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en opringning om kraftig røg på Marievangsskolen i Slagelse fra skolens pedel. Både politi og brandvæsen var hurtigt til stede, og røgen udviklede sig derfor ikke. 

- Der er ikke sket store skader på skolen udover nogle røgskader, men dele af skolen vil være afspærret i morgen, siger vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Stefan Jensen.

Meget tyder på, at branden var påsat. Det bekræfter vagtchefen overfor TV ØST. Han vil ikke oplyse, hvilke spor politiet har at gå efter, men til Sjællandske oplyser indsatslederen ved Slagelse Brand og Redning, at der var en smadret rude og et anlagt bål inde på skolen.

Hjemmeværnet skal holde vagt på skolen indtil mandag morgen, hvor teknikerne kommer og skal undersøge stedet.

Video af Mikkel Bering

 


Nyhedsoverblik