Skoldet i ansigtet til havs

En 23-årig mand kom galt af sted, da han søndag var ude at sejle ved Rødvig på Stevns. Da han åbnede lugen til motorrummet, blev han skoldet i ansigtet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En sejltur søndag endte voldsomt for en 23-årig mand. Klokken 17.08 fik politiet besked om af Forsvarets Redningscenter, at de havde hentet en person i en båd ud for Rødvig på Stevns.

Den 23-årige mand fra København havde åbnet lugen til motorrummet og var i den forbindelse blevet skoldet i ansigtet. Manden blev i helikopter fløjet til Rigshospitalet, hvor beskeden efterføkgende var, at han var uden forl ivsfare.

Der var to andre ombord på båden, der ikke var sejlkyndige, og båden blev slæbt til Rødvig Havn af redningstjenesten, hvor de ankom klokken 17.45.

Årsagen til uheldet skyldes formentlig, at motoren er blevet presset for hårdt og derved er kogt over.

 


Nyhedsoverblik