Skippergården bliver asylcenter

De sidste formalitet er tæt på at falde på plads. Skippergården i Rødbyhavn skal åbne som asylcenter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For mange asylansøgere. For få asylcentre. Det har gennem længere tid været virkeligheden for Dansk Røde Kors. Derfor vil Skippergården i Rødbyhavn snart genopstå som asylcenter. Det bekræfter Anders Henriksen, som ejer Skippergården sammen med Jørgen Keis Hansen til Folketidende. Til avisen fortæller han, at en kontrakt er tæt på at blive færdigudformet.

- Røde Kors mangler plads og vi mangler lejere, så det er gået hen og blevet en ganske fornuftig aftale, siger Anders Henriksen til avisen.

Jørgen Keis Hansen og Anders Henriksen har renoveret ejendommen med det formål at leje den ud til kommende arbejdere ved byggeriet af Femern forbindelsen. På Skippergården i Rødbyhavn forventes det, at der inden længe flytter omkring 70 asylansøgere ind.

Men planen er stadig, at Skippergården skal udlejes til 'borebisser'.

- Vi vil ikke være bundet af en længere kontrakt med Røde Kors end et år, siger Anders Henriksen.


Nyhedsoverblik