Skilt havnede i minibus under udrykning

En minibus fik en ordentlig bule i fronten, da Beredskabsstyrelsen i Næstved mandag formiddag rykkede ud til en brand ved sygehuset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En minibus, som holdt i en parkeringsbås ved sygehuset i Næstved, fik en bule i fronten, da en brandbil under udrykning mandag formiddag kørte til stedet. Det oplyser Media Næstved.

Den uheldige chauffør i Beredskabsstyrelsens brandbil overså åbenbart et vejskilt ved udkørslen til Næstved Sygehus. Så da den skulle svinge, ramte den skiltet, som blev presset ned i fronten påd en parkerede minibus.

Seddel i forruden

Uheldet skete, da styrelsen sammen med brandfolk fra Næstved var kaldt til brand uden for kapellet på sygehuset, hvor en ukrudtsbrænder havde antændt ild ved kapellet. Ingen personer kom til skade ved nogen af uheldene.

Efter branden på kapellet, returnerede både politi og folk fra Beredskabsstyrelsen til uheldsstedet, men da de ikke kunne komme i kontakt med ejeren af minibussen, blev vejskiltet fjernet fra bilen, og en seddel blev anbragt i bilens forrude med kontaktoplysninger.


Nyhedsoverblik