Skilifte i Ringsted

Foto: TV ØST

I Ringsted har de en løsning på trafikproblemerne. Kommunens udviklingsdirektør har fået et tilbud på skilifte, der skal flytte de offentlige transportmidler væk fra gaderne og op over hustagene.

Planen er at skabe et automatisk skiliftsystem, hvor folk kan blive transporteret i gondoler fra den ene ende af byen til den anden, som det sker på skisportsstederne. Det skriver Dagbladet.

Et italiensk firma har givet udviklingsdirektør, Carsten Torrild, et tilbud på systemet.

- Tilbuddet er i mine øjne for dyrt. Derfor har jeg nu inviteret firmaet til et møde her i Ringsted, hvor jeg vil forsøge, at forhandle en mere realistisk pris på plads, siger Carsten Torrild til Dagbladet.

Den realistiske pris skulle ifølge direktøren være 100 millioner kroner, og mange af de erhvervsdrivende i byen er positivt indstillede over for ideen.

I første omgang er planen at få en lift fra Ringsted Station til Klosterparken. Herefter skal liftsystemet omfatte hele Ringsted by.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App