I starten af Juli løber både Roskilde Festival og Landsstævnet i Holbæk af stablen. Det har fået SKAT til at melde ud, at de vil gennemføre aktioner i forbindelse med begge events. Det skriver P4 Sjælland.
- Vi vil have fokus på, om byens handlende benytter kasseapparat ved salg uden for forretningen. Hvis forretningerne ikke bruger kasseapparat, kan de få en bøde på 5.000 kr, siger afdelingsleder i SKAT Merete Wadt til P4 Sjælland og fortsætter:
- Der bliver jo især snydt med panten på øl og sodavand, så i dagene op til festivalen står vi ved grænserne i Rødby, Gedser, Padborg og ved Øresundsbroen og kontrollerer indførsel af større partier af ulovligt dåseøl og sodavand.