- Hvis man får en gave, skal man betale skat af gavens værdi, siger Henry Gade, der er chefkonsulent ved SKAT til B.T.
lørdag.
Under offensiven vil man udnytte en ny skatteregel fra årsskiftet til at finde snyderne.
- Hvis man får en golftur, fordi man er ansat ved en kommune, så er det nu kommunens ansvar at indberette gavens værdi til SKAT.
En af dem, der kan komme i farezonen er kommunaldirektøren i Lolland Kommune, Thomas Knudsen, der var til fodboldlandskamp på it-firmaet KMDs regning.
- Jeg har ikke angivet det som indkomst. Jeg må dog indrømme, at tanken nok har strejfet mig efterfølgende, siger han til avisen.
Offensiven skydes igang 1. april.