Skambidt af hund

Foto: TV ØST

Den 60-årige Jytte Maj blev bidt på en gåtur ved Kongsmark Strand. Ejeren kan se frem til en bøde.

Jytte Maj var onsdag eftermiddag på stavgang-tur ved Kongsmark Strand, da hun pludselig blev overfaldet af en løs hund. Hunden bed sig fast i hendes venstre læg og gav den forskrækkede 60-årige Jytte Maj dybe sår, skriver Sjællandske.

- Jeg er nok sluppet billigt, måske fordi jeg havde cowboybukser på. Men jeg tør slet ikke tænke på, hvis det havde været et barn, der var kommet forbi, fortæller Jytte Maj til avisen.

Jytte Maj og hendes mand er bosiddende i Brøndby men nyder tilværelsen som efterlønnere i et sommerhus ved Kongsmark Strand. Manden kørte Jytte Maj til sygehuset, hvor hun blev behandlet.

Overfaldet er meldt til politiet, og Jytte Maj vil have erstatning fra ejeren for de ødelagte bukser og for svie og smerte. Ifølge politiet i Slagelse er det endnu ikke slået fast, om hundens ejer har en lovpligtig hundeforsikring. Hver tiende hund i Danmark har, ifølge Forsikring & Pension, nemlig ikke en forsikring, og det kan blive dyrt for ejeren. 

Du kan se mere i vores udsendelse fredag aften klokken 19.30.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App