Skal tangen væk?

Foto: TV ØST

Ved Korevlerne i Vig er der bjergevis af tang. Odsherred kommune vil have det fjernet, mens Danmarks Naturfredningsforening vil lade det ligge

Det kan være svært at se det hvide sand ved Korevlerne. Efter vinterens mange storme er der drevet tonsvis af tang op på stranden. Det ligger nu i kæmpe bunker. Og de skal væk, hvis man spørger Odsherred Kommune.

- Jeg synes det skal væk. Vi kan ikke få et klart svar på, om vi må fjerne det. Men jeg synes nu, at vi skal tage chancen og fjerne det i bælter. Så kan folk nemlig komme ned vandet uden at falde i de meterhøje mængder tang, siger formand for Miljø- og Klimaudvalget i Odsherred Kommune, Morten Egeskov.

Han vil derfor kæmpe for at få fjernet 3 x 100 meter, så det passer med nogle af de nedgang, der er til stranden. Så får badegæsterne fri adgang. Det kommer til at koste omkring 400.000 kroner at fjerne de store mængder tang. Tirsdag den 15. april skal medlemmer af Miljø- og Klima udvalget i Odsherred Kommune afgøre, hvad de vil gøre ved tangen.

Tang er vigtigt for kystdannelse

Men selvom det ikke er en fryd for øjet, skal det ikke fjernes. Tang er nemlig det første skridt i dannelsen af ny kystlinje. Så hvis det fjernes, ødelægger det kystens dynamik.

- Det vil være forkert at gribe ind i den dynamik som tangen er med til at skabe på kyststrækningen, siger Carl Henrik Haagesen, der er lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening.

Sejerøbugten, hvor Korevlerne, ligger er også et Natur 2000 område, hvilket betyder at området er fredet og skal bevares. Derfor kan det også være ulovligt at fjerne for meget tang, da det ikke er strandens naturlige gang.

02:31 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App