Skærpet straf for miljøsvineri

Det enorme lager af flyveaske på en mark ved Fuglebjerg og momssvindel med olie udløste en straf på fængsel i tre år og seks måneder til den ansvarlige. Den økonomiske straf blev også skærpet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Straffen i en af de senere års største miljøsager blev torsdag skærpet af Østre Landsret.

Det enorme lager af flyveaske på en mark ved Fuglebjerg og momssvindel med olie udløste en straf på fængsel i tre år og seks måneder til den ansvarlige.

For snart to år siden lød resultatet på tre års fængsel i retten i Slagelse.

Økonomisk straf også skærpet
Også når det gælder den pengemæssige side af sagen, taler landsretten med store bogstaver. Tillægsbøden blev fastsat til 8,9 millioner kroner, mens byretten mente, at 3,5 millioner kroner var passende.

Desuden dykker statskassen dybere i den 38-årige forretningsmand Jan Torben Christensens lommer. Konfiskationen af udbyttet ved at overtræde miljøloven forhøjes fra to til 2,6 millioner kroner.

Facit er altså, at Jan Torben Christensen på ingen måde fik noget ud af at anke dommen.

I strid med loven importerede han 15.000 ton flyveaske fra Helsingborg og fik det oplagret nær Fuglebjerg.

/RITZAU/


Nyhedsoverblik