Sjællandske kommuner frygter ikke Femern-trafik

Den kommende bro over Femern Bælt vil øge trafikken på Sjælland. Men kommunerne i det sydlige Sjælland frygter ikke den øgede trafik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den kommende bro over Femern Bælt vil gøre Sjælland til et transitområde for lastvognstrafik fra Sverige til Tyskland.

Sådan lød det fra flere eksperter og politikere, efter transportminister Flemming Hansen (K) fredag fik forhandlet en aftale om broen på plads. Men borgmestrene i de berørte kommuner frygter ikke den trafikale belastning, som broen skaber.

Kommunerne i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg og Køge har sluttet sig sammen og kalder sig "9+ kommunerne", og her er begejstringen for Femern-broen total.

- Jeg er sikker på, at opbakningen til både Femern Bælt-broen og den trafik, der følger med, er stor, siger sammenslutningens talsperson, Marie Stærke (S) til Ritzau.

Hun tilføjer dog, at motorvejen skal have et løft for at kunne følge med.

- Det er klart, at belastningen bliver stor, og det er noget, vi må se på sammen med staten. Vi håber på en udvidelse af Køge Bugt-motorvejen til otte spor, siger Marie Stærke.
 


Nyhedsoverblik