Sjællandsk landbrugsskole slipper for straf

Reglerne er brudt, men skolen skal ikke sende statstilskuddet retur til skatteborgerne. Sådan lyder Undervisningsministeriets afgørelse i en tilsynssag mod Landbrugsskolen Sjælland, som har modtaget cirka en halv million kroner i statsstøtte for uddannelse af udenlandske elever.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landbrugsskolen Sjælland - som nu er en del af Roskilde Tekniske Skole - har i årene 2006 til 2008 gennemført skoleforløb for 52 udenlandske elever.

I maj 2007 modtog 21 udlændinge således et særligt forløb på blot fire uger af modul 1a på uddannelsen til faglært landmand. Normalt varer modul 1a otte uger. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

De udenlandske elever fik ikke mulighed for at gøre uddannelsen færdig på landbrugsskolen, da den efterfølgende hverken tilbød modul 1b eller modul 2 på engelsk.

Men alligevel får Landbrugsskolen Sjælland lov til at beholde skattekronerne - selvom betingelsen for statstilskud ifølge Undervisningsministeriet er, at eleverne må forventes at kunne færdiggøre hele uddannelsen.  

Det viser ministeriets tilsynsrapport, som Nyhedsbrevet 3F har fået aktindsigt i:

- Undervisningsministeriets retsopfattelse har ikke været klart kommunikeret i forhold til skolerne, lyder ministeriets forklaring på, at den sjællandske landbrugsskole slipper for at betale statstilskuddet tilbage.


Nyhedsoverblik