Sindssyg Åbningskamp

Slagelse Kommune valgte at aflyse første turneringskamp mod FC Roskilde, hvilket gjorde at forårspremieren var mod Hvidovre IF på udebane i stedet for. Sidste vi mødte Hvidovre tabte vi på hjemmebane 4-2 så der var noget der skulle revanchers.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Kampen bød på diverse op- og nedture og en masse dramatik. Første dramatiske situation opstod efter 10 min. da jeg får det første gule kort i kampen, et kort som Hvidovre spillerne gerne havde set var rødt. Situationen er den at jeg lige er blevet sparket ned bagfra af Hvidovre-spiller Morten Wind, på hans tilbageløb løber han ind i mit bryst og falder derefter til jorden som om han er blevet skudt. Jeg får et gult kort for at puffe til ham med brystet hvilket egentlig var ok men det er utroligt at en så stor mand kan falde så let – så kan man diskutere om det var Fair Play at prøve at fremprovokere et rødt kort??

Efter 20 min kommer vi bagud ved et langskud fra 27 meter som desværre bliver rettet af. Målet gav HIF gejst og vi kommer bagud 2-0 da Marc Olsen score i tomt mål efter 27 min spil. I Pausen blev vi enige om at der skulle lægges pres på og vi har før bevist at det er muligt at kommet tilbage selvom man ikke lige har momentum. HIF kom under gevaldigt pres fra starten af anden halvleg og vi udnyttede da også den kraftige medvind som vi havde haft imod os i første halvleg.

Endelig kom første forløsningen da Torpe (Anders Torpegaard) stiger til vejrs og header et indlæg sikkert ind. De næste 20 min kom HIF stort set ikke over midten og vi overmatchede dem rent fysisk da 1 af deres spillere lå med krampe efter 60 min og 3-4 andre HIF spillere fortalte at de havde flade batterier og deres kropsprog fortalte samtidig at de talte sandt.

Anden forløsning kom da Sladan header endnu en dødbold ind i det lange hjørne og vi kommer foran 3-2 – hvilket comeback. Nu skulle vi bare holde den til slut men i 4 min. overtid dukker altid farlige Anders Clausen op som trold af en æske og udligner til 3-3 på deres tredje chance i hele kampen, dybt ufortjent. Vi kaster alt frem i desperation og den tredje og sidste og bedste forløsning kommer da Lars Plejdrup fra feltets kant banker til bolden og den rammer den berygtede og klassiske knold på banen og snyder fuldstændig HIF målmand Lasse Krogh – Jublen eksploderer og vi hiver alle tre point med hjem til Slagelse. Sejren var fuldt fortjent set over alle 95 min. men det var en ubarmhjertig måde det skete på. Nu er vi endelig i gang med turneringen og vi glæder os allerede til Skærtorsdag når vi tager imod Skive.


Nyhedsoverblik