Sikkert hjemme igen efter 1 år på verdenshavene

Et kærestepar og deres hund kom hjem onsdag til familie og venner i Nykøbing Falster efter en sejltur på verdenshavene på 1 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gensynsglæden var til at tage at føle på, da familie og venner onsdag tog imod kæresteparret Signe Søndergaard og Morten Piszczek Andersen – og hunden Bateau – på kajen ved Slotsbryggen i Nykøbing Falster.

Deres hjem har nemlig det seneste år været en båd, hvor de har været forbi De Kanariske Øer. De har sejlet over Atlanten til Caribien, Bahamas, USA, Canada, Grønland, Island, Færøerne, Shetlandsøerne og hjem til Danmark.

Ifølge Signe Søndergaard har de sejlet mere end 12.000 sømil, de har besøgt 21 lande og 3 kontinenter.

Mod på mere

Vi har fået mange naturoplevelser ind på nethinden. Vi har set og oplevet mange forskellige kulturer – og har heldigvis været forskånet for meget slemt vejr, fortæller Signe Søndergaard.

Kæresteparret havde sparet op til rejsen i flere år forinden og har fået mod på mere.

Vi vil gerne ud og opleve mere. Vi har hverken hus eller andre forpligtelser. Derfor har vi haft mulighed for at gøre dette, fortæller hun.

Malene Piszczek Andersen, Særslev, har indsendt videoen nedensfor via www.tveast.dk/sendvideo:

Nedenfor kan du se video af hjemkomsten og 3 af parrets egne optagelser fra rejsen:

[video:https://www.youtube.com/watch?v=cwHuE7H-E_k]
[video:https://www.youtube.com/watch?v=X5T3QNbc2mU]
[video:https://www.youtube.com/watch?v=Wc4cRdgxFSk] 


Nyhedsoverblik