Sigtet for spiritussalg til børn

Tidligere skolebuschauffør på Stevns sigtet for at sælge store mængder øl og spiritus til mindreårige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 44-årig tidligere skolebuschauffør på Stevns er sigtet for at sælge store mængder øl og spiritus til mindreårige.

Det sker efter at Midt- og Vestsjællands politi under en ransagning ved mandens hjem i Strøby Ladeplads fandt 254 kasser med øl, vand og spiritus. Varerne er tilsyneladende indkøbt i Tyskland, og politiet tilkaldtde derfor Skat til at deltage i ransagningen. 

Markedsføringen er angiveligt sket via sms'er til børnenes mobiltelefoner, hvorefter de unge så kunne hente varerne privat hos den tidligere skolebuschauffør.

Alle varerne blev beslaglagt af Skat, og den 44-årige kan, udover sigtelsen for  salg af alkohol til mindreårige, se frem til en meget stor afregning med Skat.


Nyhedsoverblik