Sigtet for dobbeltdrab: Nægter sig skyldig

Foto: TV ØST

Den 28-årige mand, som er sigtet for knivdrab på forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing, nægter sig skyldig.

3 uger efter det tragiske knivoverfald på Saxenhøj, hvor en 69-årig læge blev dræbt og 2 personer såret, har det endelig været muligt at fremstille den formodede gerningsmand i grundlovsforhør.

Læs også: Formodet drabsmand frisk nok til fremstilling

Klokken 10 dukkede han op i Retten i Nykøbing Falster, hvor hans forsvarer meddelte, at den 28-årige nægter sig skyldig i anklagerne. Allerede dagen efter det voldsomme overfald 7. maj blev han fremstillet i grundlovsforhør, men her var han for syg til at møde op og blev derfor varetægtsfængslet in absentia.

Fulgt af 4 betjente

I går tirsdag vurderede en læge, at den 28-årige var frisk nok til at tale, men det blev der ikke meget af i retten. Forsvareren fortalte, at hans klient ikke ønskede at udtale sig om sagen.

Den 28-årige mødte barfodet op i retten og havde tykke læderremme om hænderne. 4 betjente fulgte ham, og den ene satte sig tæt på ham i retssalen.

Læs også: 28-årig anbringes på Sikringen

Den formodede drabsmand kiggede desorienteret rundt i rummet, og hans forsvarer gjorde meget ud af undevrejs at forklare sin klient, hvad der foregik.

En 40-årig socialrådgiver mistede livet som følge af knivstikkene 9 dage efter overfaldet, mens en 50-årige beboer overlevede.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App