Sigtelse: Kørte som vognmand - havde ingen kørekort

Foto: TV ØST

En 31-årig mand skal onsdag i retten sigtet for blandt andet at have kørt som vognmand uden hverken at have kørekort eller tilladelse til det.

Der bliver lidt forskelligt at tale om, når en 31-årig mand onsdag skal for retten i Roskilde. Her er han sigtet for flere gange at have kørt, selv om han ikke havde kørekort, og så har han drevet vognmandsforretning uden at have tilladelse til det. Derudover er han sigtet for tyveri.

1. september 2013 blev den 31-årige frakendt retten til at køre bil i fem år. Det afholdt ham imidlertid ikke fra at sætte sig bag rattet. I januar sidste år blev han for eksempel taget i at køre lastbil i Næstved, hvor han bakkede ind i en bil.

Tyveri for 85.000 kroner

I februar kørte han som vognmand, men blev snuppet uden at have chaufføruddannelse eller vognmandstilladelse, ligesom han altså stadig heller ikke havde noget kørekort.

Den 31-årige er også sigtet for tyveri fra en lastbil i Ringsted. Her skal han have stjålet fem trappevogne, to køleskabe, fryser og varmeplade til en samlet værdi af 85.000 kroner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App