Sigtede brandstiftere varetægtsfængslet i fire uger

Onsdag eftermiddag er to mænd på henholdsvis 22 og 29 år blevet varetægtsfængslet frem til 17. november for adskillige brande på Lolland og Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten i Nykøbing Falster har onsdag eftermiddag varetægtsfængslet to mænd for en række brande på Falster og Lolland.
 
Brandene har fundet sted siden maj i år og er især gået ud over halmballer, men 20. oktober tog sagen en noget mere alvorlig drejning, da der blev sat ild til en lade ved Skjørringe Gods, hvor to personer lå og sov tæt på bygningen og dermed kunne være blevet ofre for flammerne. Heldigvis blev de vækket og nåede ud i tide.
 
Under grundlovsforhøret nægtede de to sig skyldige i anklagerne, men valgte ikke at kære kendelsen om varetægtsfængsling. Den ene sigtede har dog under afhæring af politiet erkendt, at de to satte ild til en campingvogn 14. august. I flere af brandsagerne er en af de sigtedes mobiltelefon gået på en telefonmast i nærheden af gerningsstedet umiddelbart før brandene.
 
De to mænd er sigtet for i alt 18 brande og to tyverier. Ved brandene er der ødelagt for omkring 14 millioner kroner.
 
Det er de sigtet for:

  1. 20/21. maj - tyveri i Idestrup. Her bliver der blandt andet stjålet værktøj og en speciel gasflaske
  2. 26. juni klokken 00.14 - brand i lade i Kettinge - omkring 300 bigballer brænder
  3. 26. juni Nystedvej i Holeby - brand i 450 bigballer til en værdi af 150.000 kroner
  4. 1. juli klokken 02.10 Nakskov - Brand i halmstak og bigballer
  5. 1. juli klokken 02.16 Birketvej i Stokkemarke - Brand i lade med bigballer
  6. 7. juli klokken 3.50 Algestrupvej, Maglebrænde - brand i tidligere kornlager - skader for 5,7 millioner kroner
  7. 14. juli klokken 4.16 Søholtvej i Øster Ulslev - brand i bigballer til en værdi af 92.000 kroner
  8. 26. juli - tyveri fra container på Ravnsborgvej i Torrig. 1500 liter diesel, værktøj og en pengekasse bliver stjålet
  9. 26. juli klokken - ild i en skurvogn i grusgravem på Ravnsborgvej i Torrig
  10. 14. august klokken 02.44 - ild i en ubeboet landejendom på Grønsundsvej ved Karleby - skader for 3,4 millioner kroner
  11. 14. august klokken 03.21 - ild i en campingvogn ved Karleby - skader for 41.000 kroner
  12. 18. august klokken 00.14 - Kettingevej i Kettinge - brand i lade med bigballer
  13. 18. august klokken 00.34 - Sakskøbingvej 2, Nysted - brand i 22-24 bigballer - skader for en værdi af 7200 kroner
  14. 18. august klokken 04.37 i Horbelev - brand i 100 bigballer samt en hvedemark
  15. 2. september - Dannemare - ild i 100 bigballer - skader for en værdi af 25.000 kroner
  16. 15. september klokken 03.33 - Ravnsborgvej i Torrig - ild i 1000 bigballer - skader for 250.000 kroner
  17. 16. september klokken 00.26 i Torrig - ild i 800 bigballer - skader for 200.000 kroner
  18. 14. oktober på Kragelundsvej i Skjørringe - ild i 700 bigballer
  19. 17. oktober klokken 00.08 i Nr. Alslev - brand i 250 bigballer
  20. 20. oktober klokken 02.23 Skjørringe Gods - brand i lade - to personers liv i fare, da de sover i en bygning ved siden af.

Nyhedsoverblik