Sigøjnerboss kan være på vej til Korsør

Gimi Levakovic blev sidste fredag spottet flere steder i Korsør. Blandt andet på Motalavej. Nu frygter indbyggere i Korsør, at han flytter til byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Korsør får muligvis nye tilflyttere. Det er den 45-årige sigøjnerboss Gimi Levakovic, der angiveligt, overvejer at flytte familien til Korsør. Levakovic-familien bliver af Ekstra Bladet kaldt Danmarks mest kriminelle familie.

Gimi Levakovic blev fredag den 1. maj anholdt i en lejlighed på Motalavej i Korsør, fordi han var i besiddelse af en skarpladt pistol.

TV ØST har fået indsigt i retsudskriften fra anholdelsen, og i den står der:

”Sigtede (Gimi Levakovic, red.) forklarede, at han for et par dage siden var taget til Korsør for at se på en lejlighed på Motalavej.”

Det har ikke været muligt at få bekræftet, om Levakovic-familien vitterligt flytter til Korsør.

Gimi Levakovic har siden han ankom til Danmark boet på Amager i København.

Hundredevis af forbrydelser

TV 2 sendte i januar 2015 dokumentarserien ”Sigøjnerbossen – og hans berygtede familie.”

Her følger man Gimi Levakovic og flere af hans familiemedlemmer.

Sigøjnerklanen kom til Danmark i begyndelsen af 1970’erne. I dokumentaren ser man, at det ikke er lykkes familien at intrigere sig i det danske samfund. Flere familiemedlemmer står til udvisning, og nogen er allerede blevet udvist af Danmark. I dokumentaren ser man, at Gimi Levakovic vil prøve at standse den kriminelle spiral og vende familiens skæbne.   

Ekstra Bladet har også lavet en længere serie om familien. Her skriver de, at familien laver alskens former for kriminalitet. Det er blandt andet gaderøverier og tricktyverier, der er deres fortrukne. Familien er også blevet sigtet for væbnede røverier, grov vold, hæleri og voldtægt. De seneste år har politiet 203 gange haft en eller anden form for kontakt med Levakovic-familien. Det skriver Ekstra Bladet

Underskriftsindsamling mod Levakovic

I Korsør har nogen startet en underskriftindsamling mod at Gimi Levakovic rykker familien til Korsør. Underskriftindsamlingen hedder ”Vi vil ikke have Gimi Levakovic til Korsør!”

I skrivende stund har over 100 personer skrevet under på, at de ikke vil have familien til Korsør.

Du finder underskriftindsamlingen HER.

Ifølge BoligKorsør er det dog ikke nemt, at forbyde Gimi Levakovic at leje en af kvarterets 30 tomme lejligheder.

- Når man har udstået en straf i samfundet, så kan man reelt få en almen bolig efter lovgivningen. Men vi kigger på mulighederne, tro mig, siger formanden for BoligKorsør, Ebbe Ahlgren.

 


Nyhedsoverblik