Shippingfirma frikendt for at sejle ind i Storebæltsbroen

Det var ikke firmaets ansvar, at coasteren Karen Danielsen i marts 2005 sejlede ind i Storebæltsbroen med en fuld styrmand ved roret. Det afgjorde retten fredag eftermiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nordane Shipping slipper for en bøde på 30.000 kroner. Retten fandt at firmaet ikke var ansvarlig for det skib, der sejlede ind i Storebæltsbroen for næsten tre år siden.

Anklagemyndigheden mente ellers, at firmaet havde ansvaret for sikkerheden ombord på skibet "Karen Danielsen", og dermed også for at skibets styrmand drak sig så fuld, at han sandsynligvis faldt i søvn ved roret. Han havde en promille på 1,55, og blev selv dræbt, da styrhuset blev revet bagover.

Men fredag blev Nordane Shipping frifundet af domsmandsretten i Svendborg. Dermed er der ikke længere nogen, der kan gøres ansvarlig for ulykken i marts 2005.

Allerede tilbage i 2005 valgte Nyborg Politi ikke at tiltale kaptajnen for ulykken.


Nyhedsoverblik