SF vil hjælpe soldater

SF vil nu hjælpe de mange hjemvendte soldater, der kæmper med psykiske problemer, skriver Politiken tirsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Op mod 6.000 tidligere udsendte soldater risikerer at udvikle psykiske lidelser som posttraumatisk stress, depression og angst. Det er ifølge militærpsykologer især de hjemvendte, der ikke er i kontakt med andre mennesker, der er i fare.

Derfor skal de have hjælp nu, lyder meldingen fra SF's formand Villy Søvndal. Han siger til Politiken:

- Vi har som nation ikke været opmærksom på, hvad det har af konsekvenser at sende soldater ud i de hårde missioner.

I udspillet til en ny 'veteranpolitik', der præsenteres på partiets sommergruppemøde i dag, foreslår SF, at der skal
oprettes 10 lokale veteranhjem, og der skal desuden etableres tre behandlingscentre med speciale i behandlingen af krigstraumer. Og så skal det være lettere for soldater med posttraumatisk stress at få anerkendt lidelsen som arbejdsskade.

I dag skal symptomerne på lidelsen være opstået senest seks måneder efter hjemkomsten fra en mission.
Den grænse foreslår SF fjernet, skriver Politiken.


Nyhedsoverblik