Sexovergreb mod sønnens bedste ven

En 45-årig mand fra Lolland blev onsdag idømt halvandet års fængsel for sexovergreb mod sin søns bedste ven

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en enig domsmandsret, der onsdag idømte en 45-årig tidligere militærmand halvandet års fængsel for overgreb på sin søns bedste ven, skiver Folketidende. 

I perioden fra 2002 til 2008 forgreb den 45-årige sig flere gange på den forurettede, som nu er 20 år. Ifølge den forurettede var det overgreb i form af samleje, oralsex og tungekysseri. Det fandt både sted på mandens bopæl i Nysted-egnen og på forskellige rejser, hvor manden inviterede drengen med som én af sine sønners venner.

Det var først efter pres fra sin kæreste, at den forurettede i 2010 fortalte om overgrebene.

Forsvareren afviste anklagerne med vægt på, at forurettede grundet sin belastede baggrund fremstod som utroværdig. Den dømte har anket til frifindelse.

 


Nyhedsoverblik