’Selfie’-mænd tæt på anholdelse

Det kan være risikabelt at tage selfies på åben gade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd var tæt på at blive anholdt søndag morgen. Politiet havde modtaget en henvendelse fra en lokal beboer om, at de to mænd luskede rundt i et beboelseskvarter og gik rundt for at tage billeder af forskellige huse med henblik på at begå indbrud.

Ved Ringsted Outlet fandt politiet frem til de to unge mænd, som angiveligt skulle have taget billeder af forskellige huse i Ringsted. Men forklaringen var en helt anden. De to mænd havde på vej hjem fra en bytur moret sig med at tage en række selfies – billeder af sig selv med mobiltelefonen – på en rute gennem beboelseskvarteret i Ringsted.

Politiet kørte herefter fra stedet igen, mens de to unge mænd kunne tage hjem for at sove tømmermændene ud.  


Nyhedsoverblik