Sejler fra Holbæk vandt VM

Claus Høj Jensen fra Holbæk Sejlklub vandt i dag VM for de såkaldte H-både.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Holbæk-sejleren Claus Høj Jensen fra Holbæk Sejlklub vandt i dag sit femte VM blandt verdensmesterskabet for H-både.

Det oplyser han i en pressemeddelelse.

Mesterskabet blev sejlet på Gardasøen i Italien. 70 både deltog.

Der er tre besætningsmedlemmer på båden. Ud over Claus Høj Jensen var også gasterne Frederik Dahl Hansen og Jacob Guhle med på båden.

Claus Høj Jensen betegner konkurrencen som hård på grund af krævende vejr- og vindforhold.

- Bjergene omkring søen skaber drilske vindforhold, så vi er glade for, at vi kunne holde ’førertrøjen’ hele vejen i mål, siger han.

H-båden er en kølbåd med storsejl, fok og spiler. Den er meget udbredt til kapsejlads.


Nyhedsoverblik