Der var madvarer på menuen, da det nye Holbæk Havnemarked lørdag blev afholdt.
Holbæks borgmester - og tre andre talere - åbnede markedet, hvor der var mulighed for at handle både lokalt og økologisk.
21 flygtninge fra Syrien og Eritrea er blandt medarbejderne på markedet, som har 40 fødevareproducenter fra nærområdet tilknyttet som leverandører.
- Det var meget velbesøgt og på trods af kraftig blæst hyggede alle folk sig. Ikke mindst ved hønseskidningen (hønsebingo), skriver Kirsten Lings, som har sendt os videoen fra begivenheden, i en mail til TV ØST.
Det er planen, at Holbæk Havnemarked fremover skal holde åbent fra mandag til lørdag.