Seer har kæmpetomat i drivhus

I Skaverup nord for Vordingborg er denne kæmpetomat resultatet af en konkurrence mellem naboer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er rigelig med tomat til æggemaderne hos Kaj Knudsen i Skaverup nord for Vordingborg. I hans drivhus hænger der i øjeblikket en kæmpetomat, der vejer omkring 1,1 kilo.

- Den skal plukkes i dag eller senest i morgen, siger hans nabo, Lotte Rautalammi Bestué.

Det er hendes mand, der selv dyrker tomatplanterne. Nogle af dem giver han til Kaj Knudsen, som siden foråret har passet og plejet kæmpetomaten. Men det er ikke den største, han har haft.

- Han har haft en på over 1.200 gram. Men den skar vi i skiver og spiste. De smager super, og det er en sort, der bliver stor, fortæller Lotte Rautalammi Bestué.

I det hele taget er der gået lidt sport i, hvem af naboerne, der kan dyrke de største tomater. Du kan se et indslag om kæmpetomaten i vores nyheder på TV2 Øst i aften klokken 19.30.


Nyhedsoverblik