Seebach og Olsen klar til Vig Festival

Arkivfoto Foto: TV ØST

Vig Festival offentliggør nu to topnavne til næste års festival. Rasmus Seebach og Magtens Korridorer med Johan Olsen i spidsen er klar.

Publikum får deres ønsker opfyldt, når Rasmus Seebach og Magtens Korridorer spiller på næste års Vig Festival. Det skriver Nordvestnyt på sn.dk.

De to topnavne er netop blevet offentliggjort, og de falder i fin tråd med det, festivalgæsterne har efterspurgt i flere omgange.

Seebach og Magtens Korridorer spillede også på Vig Festival i 2014 og medførte massiv kø ved billetsalget på Ravnsbjergvej, skriver avisen, der også fortæller, at 2014 blev året med festivalens hidtil største overskud.

- Det er to stærke kort, som virkelig gør en forskel og banker festen op, siger festivalformand Gustav Møller til dagbladet Nordvestnyt.

- Vi prøver at lytte til folks ønsker, men det er selvfølgelig svært at gøre alle glade, siger formanden.

Også Cecilie, som er kendt fra MGP i 2013, hvor hun blev nummer med sangen 'Ingen Som Dig' og i 2014 deltog i Voice - junior. Til det lidt ældre publikum er Lars H.U.G. sat på programmet, og det samme er Stine Bramsen.

Billetsalget begynder 1. december.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App