Se videoen: TV ØST-vært bragte transportminsteren ud af fatning

Tirsdag aften bragte TV ØSTs vært Anja Al-Erhayem transportminister Magnus Heunicke (S) ud af fatning under et live-interview. Se her hvordan.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var svært for transportminister Magnus Heunicke (S) ikke at trække på smilebåndet, da han tirsdag aften blev interviewet til TV ØST af vært Anja Al-Erhayem.

Eftter et stormøde i Sorø talte hun først med Slagelses borgmester Stén Knuth (V) om et samarbejde mellem 17 kommuner, som presser på for en motorvej, der skal gå fra Kalundborg i nordvest til Rønnede i sydøst. Derefter var det Magnus Heunickes tur til at kommentere på sagen på live-tv, men overgangen fra Slagelses borgmester blev noget overraskende for transportministeren, der først lige måtte grine af, inden han kunne svare.

Sætningen 'Manden med den store pung, det er jo dig Magnus Heunicke' var lige rigeligt for ministeren, der grinende fik taget hul på sit svar, og episoden har da også affødt kommentarer på hans Twitterprofil onsdag morgen.

Søren Madsen: BREAKING på TVØST: @Heunicke - manden med den store pung

Heunicke: @sax_madsen Ja den formulering var jeg ikke lige forberedt på. Håber ikke det virkede for useriøst, var lidt svært at holde masken i starten

Søren Madsen: @Heunicke synes du hurtigt kom tilbage på sporet.... Tror ikke lige journalisten selv var klar over ordlyden. Knuth var til gengæld iskold

Heunicke: @sax_madsen Ok. Ja @Sten_Knuth er ikke sådan at hyle ud af den.. :)

Se interviewet her og Magnus Heunickes reaktion efterfølgende:


Nyhedsoverblik