Se serieblotterens tilståelser

02:27

En række sager fra Odsherred forbindes med den 33-årige mand, der lørdag blev varetægtsfængslet, efter at have tilstået fire blufærdighedskrænkelser.

Det var tilsyneladende især børn, der var interessante for den 33-årige mand, der lørdag blev varetægtsfængslet efter at have erkendt fire tilfælde af blufærdighedskrænkelser i Odsherred i den seneste tid.

Der kan være flere sigtelser på vej mod manden, som ifølge Ove Pedersen fra Midt- og Vestsjællands Politi i første omgang har tilstået følgende forhold:

2. september:

Onanerede foran en pige og en dreng på 11 år ved Kongeengen i Nykøbing Sjælland. Politiet eftersøgte manden, der dog ikke blev fundet.

13. september:

Onanerede foran en seks-årig pige, der sad i en parkeret bil ved Gudmindrup Strand i Odsherred. Manden efterlod sæd på bilen, således så politiet kunne sikre tekniske spor - blandt andet i form af hans DNA.

24. september:

Onanerede foran seks piger på omkring 14 år ved en garagebygning ved Troldager i Højby Sjælland. Politiet ledte efterfølgende forgæves efter manden i området.

25. september:

Jagtede to piger på 12 år rundt ved noget bevoksning nær golfbanen ved Egebjergvej i Nykøbing Sjælland. Pigerne var meget opskræmte, og skreg efter hjælp. En golfspiller og en bilist forsøgte at standse og efterfølgende at finde manden, men uden held. En eftersøgning efter bilen gav heller ikke resultat.

Det er børnenes meget nøjagtige beskrivelser af manden, der har været med til at opspore ham.

Betragtede sagen med stor alvor

Politiet har brugt mange kræfter på at opklare sagen, da manden ikke kun lod til passivt at vise sig frem

- Det er især hændelsen den 25. september, der gjorde os bekymrede. Vi ved jo ikke, hvad han kunne have fundet på. Og så satte vi for alvor fart på efterforskningen – og stod til sidst med mandens næsten fuldstændige nummerplade, siger Ove Pedersen til TV ØST.

En hel række andre sager skal nu undersøges af politiet. Heraf menes de to sager med meget stor sandsynlighed at kunne knyttes til manden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App