Sclerosepatienter efterlyser ny behandling

Et lille indgreb i en blodåre i halsen kan gøre livet meget lettere for sclerosepatienter. Men lægerne i Danmark anerkender ikke behandlingen. Scleroseforeningen vil nu have behandlingen undersøgt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sidste år fik Manja Hemmingsen fra Langø diagnosen sclerose, som truede med at gøre hende invalid. Hun havde svært ved at gå, tale og bruge sin ene arm.

I august tog hun derfor til Tyskland for at få en ny behandling, der kan lindre sygdommens symptomer.

- Man er klar til at prøve alt. Man er jo desperat. Det er en befrielse, at et lille indgreb har givet så meget, siger Manja Hemmingsen.

I Tyskland indopererede lægerne en ballon, der udvider halsvenen. Indtil videre har Manja Hemmingsen haft stor glæde af indgrebet.

- Mine ben sover ikke mere. Jeg prøver virkelig at mærke efter, men jeg kan ikke mærke en sovende fornemmelse mere, siger hun.

Operationen er ikke anerkendt i Danmark. Hun måtte derfor selv betale godt 40.000 kroner for indgrebet i Tyskland.

- Lægerne i Danmark er for langsomme til at springe på vognen. De skal have så mange resultater udefra før, at behandlingen måske bliver frigivet om 8-12 år i Danmark. Det kan vi ikke vente på, siger Manja Hemmingsen.

Ifølge Scleroseforening er det nødvendigt, at behandlingen snart bliver afprøvet.

- Vi kan se, at nogle patienter har en effekt af behandlingen, men vi skal have dokumentation for, at det har en effekt. Vi efterspøger derfor nogle kliniske forsøg af behandlingen, siger Torben Damsgaard, der er vicedirektør i Scleroseforeningen.

Der er ingen garanti for, at Manja Hemmingsen bliver ved med at have det godt. Hvis hun få et tilbagefald, er hun ikke i tvivl.

- Så tager jeg kontakt til Tyskland igen, og så skal jeg have et indgreb mere, siger hun.

<p>Et lille indgreb i en blodåre i halsen kan gøre livet meget lettere for sclerosepatienter. Men lægerne i Danmark anerkender ikke behandlingen.


Nyhedsoverblik