Schack Elholm: Nu skal jeg ud og snakke med folk

Venstres Louise Schack Elholm er klar til valgkampen og har planer om at gå på gaden og tale med så mange som muligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Valget er udskrevet, og politikerne skal i de næste tre uger på gaden. I Sorø fulgte Venstres Louise Schack Elholm med, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), og nu skal hun have kickstartet sin valgkamp.

- Nu skal jeg have koordineret min valgkamp og sørget for, at der er nogle folk, der kommer på gaden med mig og får delt dels flyers ud, men også især får hængt plakater op, så vi ved, at nu er valgkampen i gang, sagde hun umiddelbart efter valgudskrivelsen.

Vigtigst at komme ud

Schak Elholm stiller op i Sorø-Ringsted-kredsen og er en af dem, der måske kan se frem til en ministerpost, hvis regeringsmagten skifter efter valget. Selv vil hun dog ikke tale om den slags endnu.

- Nu skal vi ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. For mig er det vigtigste her, at jeg laver en god valgkamp, og jeg håber på at få en stor opbakning. Det er vigtigt for mig at få et godt valg, så jeg har tiltro til, at sjællænderne stadig har tilid til mig.

Lige handler det altså om valgkamp, og frem til torsdag den 18. juni skal vælgernes tillid vindes.

- Det vigtigste for mig bliver at komme ud og snakke med så mange mennesker som overhovedet muligt. At folk føler, at jeg er til stede, og at de kan tage fat i mig når som helst, for det er det, jeg er her for, siger Louise Schack Elholm.

Se interviewet her:


Nyhedsoverblik