Saxenhøj har fjernet knivene

Foto: TV ØST

Forsorgshjemmet Saxenhøj har fjernet knivene fra fælleskøkkenerne i hjemmet. Kommunen er dog i tvivl om, om det vil hjælpe.

Beboerne på forsorgshjemmet Saxenhøj kan ikke længere hente en kniv i køkkenet og foretage angreb på andre beboere eller de ansatte.

Som følge af et påbud fra Arbejdstilsynet har Saxenhøj nemlig fjernet knivene fra de fælles køkkener – på nær én kødkniv, én brødkniv og én saks, der er boltet fast til vægen i køkkenet med stålwire.

Det oplyser Guldborgsund Kommune i en foreløbig redegørelse i sagen til Minister for sociale forhold, Manu Sareen (RV), som TV2 ØST har haft mulighed for at gennemgå.
 
Tvivlsom virkning
 
Beslutningen kommer ovenpå en hændelse i maj, hvor 2 ansatte på forsorgshjemmet blev dræbt, og en anden beboer blev alvorligt såret ved et knivoverfald begået af en 28-årig psykisk syg mand.

I redegørelsen til ministeren tvivler Guldborgsund Kommune dog selv på, om det kan løse problemet med knivene.

De frygter nemlig, at beboere på egen hånd kan anskaffe sig knive trods forbuddet – og at knivforbuddet reelt kun vil være en forhindring på vejen til at få beboerne modnet, så de kan klare sig selv i et liv udenfor det sociale system.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App