Saxenhøj-drabsmand har ligget fastspændt siden overfald

Den psykisk syge mand, der dræbte 2 ansatte og sårede en tredje beboer på forsorgshjemmet Saxenhøj ligger fastspændt til en seng på 3. måned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

63 døgn - næsten konstant fastspændt sin seng.

Sådan har livet været for den 28-årige mand, der den 7. maj begik dobbeltdrabet på forsorgshjemet Saxenhøj ved Sakskøbing.

Det oplyser Politiken.

Den psykisk syge mand regnes for så farlig, at han kun få gange om dagen og som regel med politiets støtte får lov til at komme ud af sengen, og eksempelvis gå på wc.

Han venter på at få foretaget en mentalundersøgelse på Sikringen i Nykøbing Sjælland – men her har de foreløbig ikke plads til den 28-årige mand, som således må vente på Oringe i Vordingborg.

Overfor avisen beklager den 28-åriges advokat Jeppe Søndergaard fastspændingen.

Han kalder opholdet i bælte for ren opbevaring, men siger, at den 28-årige accepterer fastspændingen under de omstændigheder, der nu engang er.


Nyhedsoverblik