Satte stjålet bil ved autoforhandler

Foto: TV ØST

En patrulje fandt det mistænkeligt, at en mand natten til torsdag kom gående ved en bilforhandler i Slagelse. Han havde da også en del på samvittigheden.

Det virkede en anelse underligt, at en mand natten til torsdag kom gående på Trafikcenter Alle fra Toyotaforhandleren og ind mod Slagelse by. Derfor standsede politiet ham og spurgte ind til, hvad han lavede.

Manden, der var 40-år og fra Roskilde, forklarede, at han netop havde parkeret en Skoda ved bilforhandleren og erkendte i samme åndedrag, at bilen var stjålet.

Bag tyveri, stoffer og overtrædelser af færdselsloven

Det viste sig, at Skodaen var meldt stjålet den 10. februar i Roskilde. Den 40-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for tyveriet af bilen, for kørsel i påvirket tilstand, og da han tidligere var frakendt kørekortet, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

En politihund snusede sig frem til bilnøglerne, der var smidt på Sdr. Ringgade, og ved siden af nøglerne lå en lille pose med 0,4 gram amfetamin, som den 40-årige indrømmede var hans. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserene stoffer også. Efter en blodprøve og afhøring på politistationen i Slagelse blev den 40-årige løsladt igen torsdag morgen klokken 5.48.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App