Sanktioner til de helt små

Et nyt forslag fra undervisningsministeriet betyder, at skolerne kan bortvise elever helt ned i de allermindste klasser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag kan man kun bruge de hårdeste sanktioner mod børn i tredje klasse og opefter. Men et nyt forslag fra Undervisningsministeriet går blandt andet på, at det også skal gælde de mindste børn.

- Jeg synes, det er uheldigt, at man skal sanktionere overfor helt små elever, som ikke forstår hvad det handler om eller hvorfor de får den sanktion, siger Hans Erik Pedersen, formand for Skole og Samfund i Guldborgsund.

Skolerne kan gøre brug af en times eftersidning, bortvisning fra skolen i op til en uge. At barnet må skifte klasse. Eller at barnet bliver bedt om at skifte skole.

Blandt skolelederne tages der godt imod forslaget.

- Jeg ser det reelt som en mulighed. Det er en mulighed som jeg også kan prøve at se positivt i forhold til barnet og forældrene og i forhold til at få skabt en god skolegang, siger Jørgen Lange, skoleleder på Sundskolen i Nykøbing F.


Nyhedsoverblik