Samuraisværd til 20.000 kroner stjålet

En 55-årig mand fra Buerup ved Jyderup fik tidligt mandag morgen stjålet 3 samuraisværd, som angiveligt er 20.000 kroner værd tilsammen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en ærgerlig overraskelse, der ventede en 55-årig mand, da han mandag morgen kom hjem fra arbejde.

Her kunne han se, at der havde været indbrud i hans landejendom i Buerup ved Jyderup, og tyven havde blandt andet fundet frem til hans 3 samuraisværd.

Indbruddet er sket mellem klokken 18 søndag aften og klokken 4.15, og gerningsmanden er kommet ind ved at bryde et vindue i badeværelset op.

Udover de 3 samuraisværd, som ejeren har fortalt har en værdi af 20.000 kroner tilsammen, er der stjålet 2 lamper, et ur og en iPad.


Nyhedsoverblik