Samlede underskrifter for at bevare skattecenter

Skattecenteret i Maribo på Lolland er lukningstruet, og det har fået en mindre gruppe af socialdemokrater til at samle underskrifter ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Af Mille Sørensen

En lille flok socialdemokrater er gået til kamp for bevarelse af det lukningstruede skattecenter i Maribo.

På 10 timer blev der samlet 1.105 underskrifter ind fra folk, som vil bevare skattecentret på Lolland.

Og det mener Kasper Roug, som står bag indsamlingen, kommer til at gøre en forskel, skriver Folketidende.

Underskrifterne er blevet givet videre til Skatteminister, Morten Østergaard (Rad. V.).

Stadig ikke nok
Til trods for underskrifterne, er skattecenteret langt fra sikret.

Den 1. november sidste år blev den personlige betjening af borgere nedlagt, og gennem årene er der konstant blevet færre og færre ansatte på det store skattecenter på Brovejen.

Kasper Roug og de andre socialdemokrater, venter stadig på en endelig afgørelse om Skattecentreret.

Men hvis ikke at underskrifterne er nok, har Kasper Roug også andre ideer, fx en demonstration i København, fortæller han til Folketidende.


Nyhedsoverblik