Samarbejde skal styrke virksomheder på Sjælland

Et samarbejde mellem virksomhederne på Sjælland og tre organisationer skal sikre virksomhederne øget adgang til avanceret teknologi, markedsføring på internationalt plan samt investeringer.

Frem til 2010 er der indgået aftaler for i alt 46 millioner kroner i samarbejdet mellem Vækstforum Sjælland og Risø DTU, Copenhagen Capacity samt Invest in Denmark.

Copenhagen Capacity skal hjælpe med at markedsføre region Sjælland, mens Risø DTU skal være med til at skabe kontakt til højteknologiske virksomheder. Endelig bliver det Invest in Denmarks opgave at markedsføre regionen som et mål for investeringer.

- Vi indgår kontrakt med disse tre organisationer, fordi de hver især kan give vores virksomheder noget helt specielt, siger Kristian Ebbensgaard, formand for Vækstforum Sjælland.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App