Salmonella i hver tiende danske gris

Mere end hver tiende danske parti svinekød er inficeret med salmonella. Nu vil fødevareministeren tage affære.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mere end hver tiende parti dansk svinekød indeholder salmonella-bakterier.

Det viser en intern rapport fra Fødevarestyrelsen, som B.T. har fået fat i.

Heri står, at der er salmonella i 12,9 procent af alle partier dansk svinekød. Og det forarger.

- Jeg synes, det lyder meget ulækkert. Og det burde der gøres noget ved, mener Jørgen Bentzen fra Næstved.

Afsløringen af det høje antal inficerede danske svin kommer i kølvandet på, at 37 mennesker blev smittet med salmonella, efter de havde spist kød fra Holmegaard Kød Engros ved Næstved.

Fire døde af forgiftningen.

Socialdemokraterne har tidligere kaldt fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til samråd i Folketinget.

- Vi må erkende, at der er for meget salmonella i dansk svinekød, siger fødevareministeren til B.T.

Eva Kjer Hansen vil nu lave en handlingsplan overfor de danske slagterier.


Nyhedsoverblik