Salget af økologiske fødevarer vokser med rekordfart

Vi er vilde med økologiske fødevarer og salget går bedre end nogensinde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På baggrund af indberetninger fra detailkæderne og fødevarevirksomhederne vurderer Økologisk Landsforening, at det samlede salg af økologi i år vokser 1,3 mia. kr. og når op på 11 mia. kr. Det skriver Finans.

Målt i kroner er der tale om den største vækst i det økologiske salg nogensinde.

- Den største del af fremgangen ligger i detailsektoren, hvor salget i år vokser omkring 600 mio. kr., en fremgang på 10 pct., fortæller Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.

Økologien blev katapulteret opad, da en række detailkæder i begyndelsen af 2015 sænkede priserne på økologiske fødevarer.

- For et år siden satte vi et mål om at fordoble salget af økologi inden 2020. Derfor satte vi priserne ned på en række økologiske varer og udvidede samtidig det økologiske sortiment, siger koncerndirektør Jens Visholm, Coop Danmark.

Han oplyser, at de 1.200 butikker, der er en del af Coop Danmark, samlet set har øget salget af økologisk frugt og grønt med mere end 40 pct. i år, mens salget af økologisk kød er vokset over 30 pct. Opgjort i procent er økologien i år vokset endnu hurtigere, omkring 23 pct., i den såkaldte foodservicesektor, som blandt andet omfatter kantiner og køkkener i både offentlige og private virksomheder.

Samtidig vokser eksporten af økologiske varer med over 10 pcrocent årligt.


Nyhedsoverblik