Sagsbehandling på 4. år: Erik venter stadig på førtidspension

Erik Andersen fik en arbejdsskade for 4 år siden. Men Næstved Kommune har stadig ikke givet ham svar på ansøgning om førtidspension.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Erik Andersen er 51 år gammel. I 2010 kom han til skade under sit arbejde som sømand.

Siden er han blevet opereret og tager i dag mellem 18 og 20 piller om dagen mod smerterne i hans ryg. Flere læger har erklæret ham ude af stand til at arbejde.

Læs også: Sagsbehandling på 5. år: Nu vil Bettina have fat i ministeren

Han har derfor søgt Næstved Kommune om førtidspension. Men i januar 2013 -efter 2 års ventetid- fik Erik Andersen afslag på sin ansøgning. Med henvisning til lægeerklæringerne fik han sagen genoptaget. 

Erik Andersen føler, han bliver kastet rundt i systemet. 

- Kommunen bliver ved med at sige, at så skal jeg gøre det ene og så skal jeg gøre det andet, til trods for at jeg har alle lægepapirer i orden. Jeg har gjort, som de har bedt om, siger han. 

Han har været i arbejdsprøvning flere gange, først i 2012 og sidst i 2014. Første gang skrev REVA, kommunens arbejdsprøvningscenter, at han ikke er i stand til arbejde. Men i 2014 mener REVA, at han kan arbejde 2 gange 10 minutter om ugen. Det mener Erik Andersen ikke.

- Det er håbløshed. Det tærer på kræfterne oveni, siger han.


Nyhedsoverblik